Fernisering v. Mark Ebert Løvendahl på Galerie L
7. september 2020
Monsieur Dames
Mark Ebert Løvendahl åbner Galerie L med sine smukke værker torsdag d. 13 august kl. ca. 19.30!
Min kære ven Mark har været en meget stor del af La Vie nærmest helt fra start, og det har været et stort ønske for mig at kunne give plads til hans værker på La Vie.
Da vi var delvist tvangslukket under Coronakrisen lavede Mark ca. 100 små værker, som vi solgte på La Vie, og alle blev solgt, og dermed var Mark med hans kunst, med til at La Vie klarede sig igennem den udfordrende tid.
Så visionen for La Vie, der skal dreje sig om kunstnere med tilhørsforhold til Horsens, ja så bliver det jo ikke mere lokalt end netop Mark!
Vi glæder os til at byde jer varmt velkommen